Hosni Mubarak kan se frem til husarrest
Hosni Mubarak forventes torsdag at forlade fængslet, men den tidligere egyptiske præsident vil derefter komme i husarrest.
Onsdag besluttede en domstol, at Mubarak ville blive sat fri under særlige betingelser, mens han venter på, at tre retssager imod ham skal starte.
Den egyptiske regering siger, at ekspræsidenten vil blive sat i husarrest på baggrund af Egyptens aktuelle situation med undtagelsestilstand.
Ifølge det nationale nyhedsbureau Mena vil det sidste papirarbejde i forbindelse med løsladelsen blive afsluttet torsdag formiddag.
Mubarak forventes at blive hentet i helikopter ved Tora-fængslet og derfra fløjet til et for offentligheden ukendt sted, hvor han skal sidde i husarrest.
Den 85-årige ekspræsident har stadig tre retssager foran sig.
To af dem handler om korruption, den sidste om medskyldighed i drabet på 850 mennesker under opstanden i 2011, hvorefter Mubarak blev væltet.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie