Helbredstilstanden hos Egyptens afsatte præsident, Hosni Mubarak, er stabil, oplyser egyptiske medier.
Den 82-årige Mubarak har i den sidste uge været indlagt på hospitalet i byen Sharm el-Sheikh med hjerteproblemer. Søndag meddelte det statslige nyhedsbureau, Mena, at hans tilstand er stabil.
Den tidligere præsident fik angiveligt hjerteproblemer, da han blev afhørt i tirsdags.
Den egyptiske anklagemyndighed oplyste onsdag, at både Mubarak og hans to sønner er anholdt.
Meningen er, at de skal afhøres både i forbindelse med beskyldninger om korruption og om brug af vold mod egyptiske demonstranter i vinter.
Rigsadvokaten i Egypten har besluttet, at Mubarak skal overføres til et militærhospital, men det er uklart, hvornår det vil ske.
Mubaraks to sønner, Alaa og Gamal, sidder fængslet i Kairo.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker