Houthier bekræfter forhandlinger efter angreb i Det Røde Hav
Borgere i Yemen samledes fredag til en stor demonstration til fordel for Gaza i hovedstaden Sanaa. Byen kontrolleres af oprørere fra houthi-militsen, der har udvidet deres støtte til Gaza ved at angribe den internationale skibsfart i Det Røde Hav. Foto: Mohammed Huwais/Ritzau Scanpix
Oman er mægler, oplyser talsmand for houthi-oprørere. Angreb på skibe på vej til Israel vil fortsætte.
En talsmand for houthierne i Yemen siger lørdag, at de med Oman som mægler deltager i forhandlinger med "international parter" om houthiernes operationer i Det Røde Hav.
Talsmanden, Mohamed Abdel-Salam, gentager ifølge Reuters, at houthierne fortsat vil angribe israelske skibe på vej til Israel.
Det vil blive ved, indtil de israelske angreb på Gaza stopper, siger han.
Houthierne, der støttes af Iran, har i dagevis angrebet en række skibe, heriblandt et fartøj fra Mærsk torsdag. Det har fået det danske rederi og flere andre store skibsoperatører til at indstille sejladsen i Det Røde Hav.
USA's militære kommando, Centcom, lørdag oplyser, at en amerikansk destroyer har skudt 14 droner ned i Det Røde Hav. De var opsendt af houthi-oprørerne i Yemen.
I den seneste uges tid har der stort set dagligt været angreb mod skibe ved det smalle stræde Bab Al-mandab, der forbinder Det Røde Hav med Adenbugten.
Langt størstedelen af skibene i Det Røde Hav skal passere Suezkanalen, der er en af verdens vigtigste transportveje.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker