Houthier hævder at have angrebet israelsk ferieby med missil
Byen Eilat ved Det Røde Hav er blevet angrebet med ballistisk missil, lyder det fra houthibevægelsen i Yemen.
Houthierne i Yemen hævder, at de fredag har angrebet den israelske kystby Eilat med et ballistisk missil.
Det skriver Reuters.
Israels militær oplyser, at dets luftforsvarssystem fredag har opfanget et missil, som blev affyret mod israelsk territorium ved Det Røde Hav.
Det er umiddelbart uklart, om houthibevægelsen og Israels militær henviser til det samme angreb.
Eilat er den sydligste by i Israel. Byen ligger ud til Det Røde Hav og er et yndet rejsemål for både israelske og udenlandske turister.
Eilat ligger mere end 1600 kilometer fra Yemen. Det er dog uvist, om missilet er affyret fra yemenitisk territorium.
Houthibevægelsen truer primært skibstrafikken på Det Røde Hav, hvor flere fragt- og tankskibe er blevet angrebet de seneste måneder.
Ifølge houthierne sker angrebene i protest mod Israels krig mod den palæstinensiske bevægelse Hamas i Gaza.
Houthibevægelsen er ligesom Hamas allieret med styret i Iran, som er Israels ærkefjende.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker