Houthierne fejrer og sender video af nedskudt kampfly
Marokko bekræfter, at et kampfly er forsvundet, og houthierne har efterfølgende sendt video med nedskudt fly.
Houthierne i Yemen hævder at have skudt og nedlagt et marokkansk kampfly, som er del af en international koalition i kamp mod den shiitiske gruppe.
I en video offentliggjort af houthierne vises vraget af et marokkansk F-16-fly.
Marokko har ifølge nyhedsbureauet MAP oplyst, at militæret søndag aften mistede kontakten med et kampfly.
En koalition ledet af Saudi-Arabien har den seneste måned bekæmpet den shiitiske gruppe i Yemen. Houthierne erobrede magten i landet i januar.
Kampflyet skal ifølge houthierne være skudt ned over Wadi Nushur i Saada, som er oprørernes højborg.
Videoen er offentliggjort på gruppens kanal al-Masirah, som sender billeder af soldater, der fejrer nedskydningen foran vraget.
På billederne ser man det marokkanske flag på et haleror.
- Piloten i et andet fly, som fløj i formation, kunne ikke se, om piloten skød sig selv ud med faldskærm, meddeler en marokkansk kilde.
En saudiarabisk kilde fortæller nyhedsbureauet Reuters, at man forsøger at opklare, hvor flyet er.
- Det er helt sikkert i Yemen, og der er en pilot, siger den anonyme kilde.
Det er det første fly, som meldes ramt under koalitionens bombekampagne, der blev sat i gang i slutningen af marts.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned