Hovedperson i korruptionssag i EU er stadig fængslet
Den 44-årige græske EU-parlamentariker Eva Kaili, som er hovedperson i en voksende korruptionsskandale i EU-Parlamentet, kommer til at være fængslet i endnu en uge, før der kan gennemføres en retlig afhøring af hende, oplyser hendes advokat onsdag. Foto: Eric Vidal/Ritzau Scanpix
Qatars regering afviser alle beskyldninger, om at den skulle have gjort noget forkert.
Den græske EU-parlamentariker Eva Kaili, som er hovedperson i en voksende korruptionsskandale i EU-Parlamentet, kommer til at være fængslet i endnu en uge, før der kan gennemføres en retlig afhøring af hende.
Det oplyser hendes advokat onsdag.
Den 44-årige tidligere nyhedsoplæser, som er socialdemokrat, blev tirsdag frataget rollen som vicepræsident i EU-Parlamentet i forbindelse med en skandale om mulig korruption, som ifølge flere medier trækker tråde til Qatar.
Hun er en ud af fire mistænkte i en sag, hvor en række personer skulle have modtaget bestikkelse fra VM-værtslandet Qatar for at øve indflydelse på EU's politik.
Eva Kaili afviser at kende til større mængder kontanter, som er fundet i hendes hjem. Hun er ekskluderet fra den socialdemokratiske gruppe og også af det græske socialdemokratiske parti Pasok.
Qatars regering afviser alle beskyldninger, om at det skulle have gjort noget forkert, som værende "misforståelser og beroende på misinformation".
De fire blev anholdt i sidste uge, da belgisk politi gennemførte en række razziaer af hjem og kontorer tilhørende politikere, lobbyister og assistenter. Der blev i alt beslaglagt omkring 1,5 millioner euro (over 11 millioner kroner).
De fire mistænkte skulle ved et møde i retten onsdag have at vide, hvorvidt de skal forblive varetægtsfængsledes før en eventuel retssag.
Men Kailis advokat i Bruxelles, Andre Risopoulos, oplyste at hans klient blev forhindret i at møde op på grund af en strejke i hendes detentionscenter.
Hendes sag kører nu separat fra de tre andre mistænkte, som er hendes partner, Francesco Giorgi, lobbyisten Pier Panzeri og Niccolo Figa-Talamanca, som leder menneskerettighedsgruppen "No Peace without Justice".
Giorgi og Panzeri er fortsat i detentionen, mens Figa-Talamanca blev frigivet mod, at hun bærer en elektronisk fodlænke.
Kilder i det belgiske retssystem siger, at 600.000 euro er blevet fundet i Panzeris hjem, mens 150.000 euro er fundet i Kaili's lejlighed og 750.000 er fundet i hendes fars værelse på et hotel.
Qatar er en vigtig leverandør af energi til Europa, og det spiller en vigtig diplomatisk rolle på flere områder. Men styret beskyldes for kynisk at mishandle og misbruge migrantarbejdere - blandt andet i forbindelse med opførelsen af VM-stadioner.
Der har været fremsat en del spekulationer om, hvad Qatar ville have for pengene. Det nævnes blandt andet, at der har været forhandlinger om en aftale om visumfrihed for Qatars borgere, ligesom der er indgået en aftale om adgang til europæisk luftrum for flyselskabet Qatar Airways.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
- Jeg kunne godt være blevet lidt længere her i Allinge
Her er revyens første numre: - Den lokale badboy kommer hjem
NFC i problemer: Skal redegøre for økonomisk rod
Rullepølsemad blev til kro-familie: På Femø kan alt lade sig gøre
Danske boligejere ser ind i stigende udgifter efter renteløft
Mest læste artikler
Fløjet til Rigshospitalet: Bil og motorcykel i sammenstød
Politiet advarer bedragere: - Vi skal nok få fat i jer!
Skabte uro i lægeklinik
Til salg-skiltet er borte: Nu er der nyt om milliondyr villa
Stort panttyveri fra ø-butik