Erna Solberg, leder af Norges konservative parti Høyre siden 2004, maner til en mere sober tone i den norske indvandrerdebat. Hun mener, at muslimer i dag til tider bliver udsat for en hetz, der svarer til den, jøder blev udsat for i Nazityskland.
- Måden ekstreme antiislamiske grupper omtaler muslimer på i dag, ligner den måde, ekstreme antisemitiske grupper omtalte jøder i det tiår, der førte op til Anden Verdenskrig, siger Solberg til den norske avis VG.
Hun understreger, at muslimer i dag ikke får den samme brutale behandlingen, som jøderne fik, men mener alligevel, at den ekstreme hetz mod muslimer har klare lighedstegn med jødehadet.
Solberg opfordrer til et opgør med den hverdagsracisme, man blandt andet finder i den politiske debat, på arbejdsmarkedet og på internettet.
Høyre-lederens markering kommer i kølvandet på terrorangrebene i Norge, hvor nordmanden Anders Breivik dræbte 77 personer med den begrundelse, at han ønskede at starte en revolution mod islamiseringen af Europa.
Da Solberg så de første billeder af massemorderen, genkendte hun manden. Breivik havde i 14 år boet i samme nabolag som Solberg, og han havde gået i samme skole, som hendes børn.
- Det maner til alvorlig eftertanke, at du ikke kan afskrive dette som noget, der kom udefra, siger den norske Høyre-leder med henvisning til Breiviks terroraktion og det 1500-sider, hvori han angriber muslimers tilstedeværelse i Europa.
- Han har - ganske vist for længe siden - gået på samme skole, som mine børn, og det gør, at vi må takle spørgsmålene om, hvor truslerne i vort samfund kommer fra på en anden måde, siger Erna Solberg til VG.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker