Udbredte rapporter om, at Libyens leder, Muammar Gaddafi, har hyret afrikanske lejesoldater til at nedslagte demonstranter i Libyen, er overdrevne.
Det siger menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch (HRW), der samtidig udtrykker bekymring for, at mange mørkhudede afrikanere bliver angrebet af folk, der mistænker dem for at være udenlandske lejesoldater.
Ifølge rygterne har Gaddafi betalt helt op mod 25.000 lejesoldater fra det sydlige Afrika for at knuse oprøret mod hans styre.
- Siden begyndelsen har vi efterforsket rapporter om afrikanske lejesoldater, og de fleste af disse rapporter er usande, siger Peter Bouckaert, der er katastrofechef for HRW.
- På nuværende tidspunkt kan vi ikke bekræfte nogle episoder med brug af lejesoldater, fastslår han på et pressemøde i Libyens næststørste by, Benghazi.
I de tilfælde, hvor libyske oprørere har taget udlændinge til fange, som de mistænker for at være lejesoldater, har HRW fået adgang til de tilbageholdte.
Bouckaert siger, at han ikke kan bekræfte, at afrikanske lejesoldater er i oprørernes varetægt, men omvendt vil han heller ikke udelukke, at lejesoldater er involveret i den blodige konflikt.
Men HRW er dybt bekymrede over, at "tusinder af afrikanere" er blevet angrebet i Libyen på grund af "hysteriet" omkring lejesoldaters mulige rolle i blodsudgydelserne.
Fem personer, der blev taget til fange torsdag bag oprørernes linjer, "var meget tæt på at blive lynchet", siger Peter Bouckaert.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned