Hund hædret for at opdage over 200 sprængladninger i Ukraine
Canadas premierminster, Justin Trudeau, deltog søndag i en ceremoni for en sprængstofhund, da Canada har bidraget med bomberydderteknologi i Ukraine. Foto: Valentyn Ogirenko/Reuters
Søndag hyldede Ukraines præsident dem, der rydder miner i landet under russisk invasion. Heriblandt en hund.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Præsident Volodymyr Zelenskyj har søndag overrakt en tapperhedsmedalje til hunden Patron og hans ejer for deres indsats under Ruslands invasion i Ukraine.
Patron er af racen Jack Russell og er en sprængstofhund, der har til opgave at snuse efter sprængladninger som for eksempel miner i byen Tjernihiv i det nordøstlige Ukraine.
Den har fået æren for at opdage mere end 200 sprængladninger og forhindre eksplosioner siden krigens begyndelse 24. februar.
Hunden er desuden blevet symbol på ukrainsk fædrelandskærlighed, og CNN beskriver Patron som landets mest berømte hund.
Sammen med ejeren fik hunden en pris for tro tjeneste.
Annonce
Ukraines præsident overrakte prisen ved et pressemøde i hovedstaden Kyiv med den canadiske premierminister, Justin Trudeau.
- I dag vil jeg belønne de ukrainske helte, som allerede rydder vores land for miner. Og sammen med vores helte er en vidunderlig lille minør - Patron, siger Zelenskyj i en erklæring efter ceremonien.
Ukrainian President Volodymyr Zelenskiy presented a medal of courage to Patron, a Jack Russell terrier who detects bombs pic.twitter.com/3TBBMu54D1
- Minørerne hjælper ikke kun med at neutralisere sprængstoffer, men lærer også vores børn de nødvendige sikkerhedsregler i områder, hvor der er minetrusler, lyder det videre.
Canada deltog i pressemødet, da mineryddergruppen i Tjernihiv bruger canadisk teknologi. Trudeau lod under ceremonien som om, han ledte efter godbidder i sine lommer - dog uden held.
Under pressemødet gøede og logrede Patron med halen og fik det fremmødte publikum til at grine.
/ritzau/Reuters
Hunden Patron charmerede det fremmødte publikum ved at gø og logre med halen. Foto: Efrem Lukatsky/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker