Hunde snuser sig frem til lungekræft
Hunde har som bekendt en lugtesans, der er noget bedre end menneskers. Nu viser forskning i Østrig, at hunde måske også har en evne til at snuse sig frem til lungekræft.
- Hunde har ikke noget problem med at snuse sig frem til de patienter, der har en svulst, siger Peter Errhalt, der er en af forskerne bag en undersøgelse, og som er læge på Krems-hospitalet i det nordlige Østrig.
Undersøgelsen viser, at hunde i 70 procent af de tilfælde, der indgik i testen, kunne identificere lungekræft. Hundene snusede til 120 åndedrætsprøver.
Errhalt kalder resultatet opmuntrende. Faktisk så opmuntrende, at forsøget nu udvides og bliver 10 gange større. Det skal løbe over to år.
Resultatet fra Østrig ligner konklusionen på en mindre undersøgelse, som blev lavet i Tyskland i 2011.
Lægen Michael Müller fra Otto Wagner-hospitalet i Wien fastslår dog, at formålet med forsøgene ikke er, at hunde skal tilknyttes hospitaler, sådan at der hurtigere kan findes en diagnose.
Ifølge Michael Müller handler det derimod om at finde ud af, hvad det præcist er, som hundene kan lugte.
Håbet er så, at forskerne kan opfinde en slags elektronisk næse, der kan lokalisere kræft i langt tidligere end i dag. Det vil øge chancen for helbredelse betydeligt.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned