Hundreder af mennesker i den pakistanske by Quetta er gået på gaden for at hylde al-Qaeda-lederen Osama bin Laden, der blev dræbt af amerikanske specialstyrker søndag.
Samtidig opfordrer de til hellig krig mod USA, siger vidner.
Demonstrationen er organiseret af partiet Jamiat-Ulema-e-Islam (JUI), der støtter den militante talibanbevægelse.
- Osamas tjenester for muslimer vil blive husket altid, siger det højtstående JUI-medlem Abdul Qadir Looni.
Mens det amerikanske flag blev brændt, og demonstranterne råbte "Længe Leve Osama", hyldede Looni den dræbte bin Laden for at have udfordret "den største Satan og tronraner Amerika og vækket muslimer verden over".
En anden fremtrædende JUI-partileder Hafiz Fazal Bareach siger, at drabet på bin Laden "vil skabe tusinder af andre som ham".
- En Osama har lidt martyrdøden, og nu vil tusinder af Osamaer blive født, fordi han skabte en bevægelse mod antimuslimske styrker, siger Bareach
Pakistans største islamiske parti, Jamaat-e-Islami, har opfordret til demonstrationer over hele Pakistan for at fordømme drabet på bin Laden i garnisonsbyen Abbottabad søndag.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde