Hundredtusinder af biler kan ikke gøres færdige i Tyskland
Forsyningsflaksehalse til fabrikker samt stigende energipriser skaber store problemer for tysk bilindustri.
Hundredtusinder af biler kan ikke bygges færdige på grund af manglen på halvledere.
Det siger den tyske økonomiminister, Peter Altmaier, onsdag.
Han siger, at forsyningsproblemerne i produktionsfabrikker samt stigende energipriser skaber store problemer.
- På grund af de nuværende flaskehalse for forsyninger og de høje energipriser på verdensmarkedet, så ser vi ikke den økonomiske spurt, som vi havde håbet på sidst på året, siger Altmaier.
Som et resultat af krisen har den tyske regering nedjusteret forventningerne til den økonomiske vækst for 2021, som nu er på 2,6 procent, hvor den tidligere var på 3,5 procent.
Den konservative tyske regering skal om kort tid overgive magten til en ny samlingsregering.
En økonomisk genopretning ventes først at komme i 2022, hvor der er en prognose for vækst på 4,1 procent.
For at mindske forsyningsproblemerne er den tyske regering klar til at støtte opførelser af lokale halvleder-fabrikker med adskillige milliarder euro, siger Altmaier.
Altmaier pointerer samtidig, at han håber dette vil føre til større investeringer fra bilproducenternes side.
De mange flaskehalse i produktionsleddene har sammen med usædvanligt stor efterspørgsel ført til prisstigninger.
Regeringen venter imidlertid, at de fleste prisstigninger vil være af midlertidig karakter.
Altmaier venter også, at prisstigninger i energisektoren vil blive afsluttet snart.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker