Hundredvis af politibetjente er anholdt i nat i Tyrkiet
Hundredvis er af politimænd er anholdt i Tyrkiet i nye masseanholdelser. Foto: ritzau/AP
ritzau/AP
Tyrkiet udsteder over 3000 anholdelsesordre på personer, som menes at være tilhængere af Gülen-bevægelsen.
Myndighederne i Tyrkiet slår endnu engang hårdt ned på personer, som de mener er i ledtog med den tidligere imam Fethullah Gülen.
Tyrkiet har udstedt anholdelsesordre på 3224 mennesker, og 803 personer er allerede anholdt i løbet af natten i Tyrkiets 81 provinser, oplyser tyrkiske tv-stationer onsdag.
De mange anholdte er anklaget for at være i ledtog med Gülen- bevægelsen, som den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, anklager for sidste års mislykkede kupforsøg.
Ifølge sikkerhedskilder har anholdelserne rettet sig mod bevægelsens netværk i politistyrken. De fleste af de anholdte er da også politimænd.
De anholdte vil blive flyttet til hovedstaden Ankara, siger kilder.
I alt har myndighederne anholdt omkring 40.000 mennesker. 120.000 er blevet fyret eller suspenderet fra offentlige stillinger såsom politibetjente, lærere og embedsmænd.
De er anklaget for at være i ledtog med Gülen-bevægelsen. I Tyrkiet anses den for at være en terrororganisation.
Efter kuppet i juli sidste år udførte Erdogan den første bølge af masseanholdelser. De blev bifaldet i store dele af den tyrkiske befolkning.
Men uden for Tyrkiet har anholdelserne mødt kritik. Det møder også kritik, at Tyrkiet fortsat er erklæret i undtagelsestilstand.
Onsdagens mange anholdelser kommer blot ti dage efter en vigtig folkeafstemning i Tyrkiet. Den vil give den tyrkiske præsident væsentligt større magtbeføjelser.
Afstemningen har opdelt Tyrkiet i en ja- og nejside. Og den har også trukket politiske spændinger hele vejen op igennem Europa.
Kritikere har hævdet, at folkeafstemningen vil føre Tyrkiet i en mere udemokratisk retning.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde