Hundredvis af tyskere tilslutter sig jihadister i Syrien
Ifølge den tyske indenrigsminister er adskillige tyskere rejst til Syrien og Irak for at kæmpe sammen med IS.
Hundredvis af tyskere har forladt Tyskland for at kæmpe side om side med jihadister fra Islamisk Stat (IS) i Syrien og Irak, og tallet er stigende.
Sådan lyder skønnet fra den tyske indenrigsminister, Thomas de Maizière.
- Vi anslår 550. For blot nogle dage siden, var det 450. Disse unge mennesker blev radikaliseret i Tyskland i deres lokalsamfund, siger ministeren til den tyske tv-kanal Phoenix.
De fleste af dem, der har sluttet sig til Islamisk Stat, er mænd, men der er også kvinder, der rejser til Syrien og Irak.
De Maiziere siger samtidig, at de tyske myndigheder holder et vågent øje med nogle af de omkring 230 personer, som bliver betragtet som en potentiel trussel på tysk jord.
- Vi kan ikke udelukke, og i visse tilfælde er det faktisk muligt, at de er ved at forberede et angreb, siger Thomas de Maizière.
I midten af oktober annoncerede Tyskland nye tiltag, der skal forhindre landets borgere i at rejse til Syrien og Irak for at kæmpe sammen med jihadisterne. Heriblandt konfiskering af personlige papirer.
Over hele Europa er der stigende bekymring over borgere, som vender hjem fra de krigshærgede Syrien og Irak.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde