Hundredvis protesterer over Roskilde-syge i Egypten
Hundredvis af studerende fra Egyptens ledende islamiske universitet demonstrerede mandag på grund af dårlig madsikkerhed på lærestedet.
De mange al-Azhar-studerende kræver en undersøgelse og straf til de ansvarlige, efter at universitetet for anden gang på en måned blev ramt af et stort udbrud af madforgiftning.
90 studerende blev mandag indlagt efter at have spist i en kantine på universitetet, og tidligere på måneden måtte 460 studerende behandles for madforgiftning.
De studerende mener, at udbruddet mandag er et tegn på forsømmelse fra ledelsen af den 1000 år gamle moské og universitet al-Azhar, der hver år får sunnimuslimske studerende fra hele verden til at lægge deres studier i Kairo.
- Dem af jer, der tier om dette - hvorfor tier I, råbte de studerende, mens de blokerede indgangen til universitetet.
En indledende undersøgelse af det første tilfælde har vist, at dårlige fødevarer var skyld i episoden.
Den egyptiske premierminister, Hisham Kandil, besøgte mandag de sengeliggende studerende, og beordrede straks indenrigsministeriet til at se nærmere på madforgiftningen.
Protester om alt fra national politik til lokale klagesager er blevet mere almindelige i Egypten, efter at den enerådige præsident Hosni Mubarak blev afsat for to år siden.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde