Hvem er hvem i den britiske skandale omkring telefonaflytninger
Rupert Murdoch:
Øverste chef for News Corp. Som CEO og bestyrelsesformand forsøger Murdoch at lægge afstand mellem sin koncern News Corp., der har base i New York, og den britiske gren af selskabet News International.
James Murdoch:
Søn af Rupert Murdoch og nummer to i News Corp.
Han har taget ansvaret for fejl i selskabets håndtering af skandalerne, hvilket muligvis kan komme ham til skade som den øjensynlige arving til medieimperiet.
Rebekah Brooks:
Tidligere chefredaktør af den lukkede tabloidavis News of the World. Trådte fredag tilbage som øverste leder af News International. Der er allerede udpeget en afløser for hende. Det bliver Tom Mockridge, som er hentet fra den Murdoch-ejede Sky Italia.
Leslie "Les" Hinton:
Trådte fredag tilbage som administrerende direktør for Dow Jones & Co. Hinton har i langt tid været toprådgiver for Murdoch. Han ledede News International, da aflytningsskandalen første gang blev kendt. Hinton sagde til et parlamentsudvalg i 2007, at kun en enkelt journalist var involveret.
Andy Coulson:
Tidligere chefredaktør på News of the World. Andy Coulson var leder af avisen i den periode, hvor de fleste af de skandaløse aflytninger fandt sted. Han blev senere pressechef hos premierminister David Cameron. Han blev anholdt den 8. juli.
Clive Goodman:
Tidligere redaktør og journalist på News of the World, hvor han dækkede den britiske kongefamilie. Blev i 2007 fængslet for telefonaflytninger.
Chase Carey:
Topleder i News Corp. og tæt på Rupert Murdoch. Han meddelte onsdag, at bestræbelserne på at overtage tv-giganten BSkyB er opgivet "i den nuværende stemning."
Joel Klein:
Fik tidligere i år en toppost i News Corp. og har nu ansvaret for at håndtere skandalen for gruppen.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde