Hvem er yazidierne?

Offentliggjort Sidst opdateret

 * Yazidisme er en kurdisk religion med gamle indoeuropæiske rødder. Yazidierne kalder sig selv Êzidî eller Dasinî.

* Religionen er ældre end både jødedommen, kristendommen og islam.

* Yazidisme var hovedreligion for alle kurdere før islams fremkomst. Med fremkomsten af islam blev mange kurdere tvunget til at konvertere.

* Yazidierne tror kun på én gud. Derudover tror yazidierne på syv engle. En af dem kaldes "Tawisî Melek" og er i religionen Guds stedfortræder på jorden og leder af de øvrige engle.

* Yazidierne er af muslimer blevet beskyldt for at tilbede djævlen, hvilket dog er blevet afvist af yazidierne selv.

* Der er ikke noget præcist tal for, hvor mange yazidier, der er på verdensplan, men man regner med omkring 800.000.

* Der er i dag yazidi-samfund i blandt andet Irak, Tyrkiet, Iran, Syrien, Armenien, Georgien, Aserbajdsjan, Turkmenistan og Kasakhstan.

* I 2014 overfaldt Islamisk Stat yazidi-folket. Tusinder blev dræbt, taget til fange eller slavegjort.

* Omkring 500 personer er tilhængere af yazidi-religionen i Danmark.

Kilder: Ezidi Kulturforening i Danmark, Kristeligt Dagblad og jiyan.dk (dansk-kurdisk netavis)

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.