Hver tredje afstod fra at vælge mellem Macron eller Le Pen
Mange franskmænd valgte at blive hjemme ved søndagens præsidentvalg. Samtidig afgav ni procent af de registrerede vælgere ugyldige stemmer. Foto: /ritzau/AP/Claude Paris
/ritzau/AP/Claude Paris
Ni procent af de franske vælgere afgav ugyldig stemme ved søndagens valg. Knap hver fjerde blev hjemme.
En tredjedel af de franske vælgere undlod at træffe en beslutning om, hvorvidt Emmanuel Macron eller Marine Le Pen skulle være Frankrigs næste præsident.
En ud af tre vælgere undlod således enten at stemme eller afgav en ugyldig stemme ved søndagens præsidentvalg.
Det er den højeste andel i næsten et halvt århundrede.
24,52 procent af vælgerne undlod at afgive deres stemme. Det viste officielle optællinger, da 80 procent af stemmerne var talt op. Det er den højeste andel siden præsidentvalget i 1969.
Derudover havde ni procent af alle registrerede vælgere stemt blankt eller afgivet en ugyldigt stemme. Til sammenligning afgav blot to procent ugyldige stemmer ved første runde af præsidentvalget.
- Dermed har en ud af tre franskmænd valgt ikke at vælge mellem de to kandidater. Det er virkelig meget for et præsidentvalg, siger Anne Jadot, der er professor ved universitetet i Lorraine.
Emmanuel Macron sejrede sikkert ved søndagens valg med omkring 65 procent af stemmerne.
Men for første gang siden 1969 var valgdeltagelsen ved den afgørende anden runde af valget lavere end i første runde.
- At der var en kandidat fra det yderste højre i anden runde udløste ikke nogen stor mobilisering i forhold til første runde, hvilket står i kontrast til valget i 2002, siger Anne Jadot.
Hun henviser til valget, hvor de franske vælgere på tværs af partierne stemte på den konservative Jacques Chirac for at blokere for Marine Le Pens far, Jean-Marie.
Ved valget i 2002 undlod kun godt 20 procent af vælgerne at stemme på valgdagen.
Chokeffekten ved at have en kandidat fra den yderste højrefløj udeblev ved dette valg, da Le Pens kandidatur var ventet, vurderer Anne Jadot.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned