Hverken Ukraine eller Rusland ser store fremskridt i forhandlinger
Den russiske og ukrainske delegation ses her repræsenteret ved mandagens forhandlinger. Foto: Maxim Guchek/Ritzau ScanpixMaxim Guchek/Ritzau Scanpix
Trods små positive udviklinger i forhold til evakueringer ser ukrainsk forhandler ikke markante fremskridt.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Mandagens forhandlinger mellem Rusland og Ukraine har ikke har ført til et resultat, som forbedrer den generelle situation i krigshærgede Ukraine markant.
Det udtaler en ukrainsk forhandler mandag aften.
Udtalelsen kommer, umiddelbart efter at en tredje forhandlingsrunde mellem de to lande er færdig. Den fandt sted i Hviderusland.
Trods den generelle vurdering ser den ukrainske forhandler Mykhajlo Podoljak visse resultater i forhold til evakueringsveje for civile.
- Vi har opnået visse små fremskridt i forhold til logistiske forhold omkring humanitære korridorer, skriver Podoljak, som også er rådgiver for Ukraines præsident, på Twitter ifølge AFP.
Annonce
Men det står endnu ikke klart, hvori de eventuelle fremskridt mere konkret består.
Podoljak skriver i øvrigt, at der også var "intensive" samtaler om andre hoveddagsordener, blandt andet en våbenhvile.
Lederen af den russiske delegation, Vladimir Medinskij, udtrykker også skuffelse i forhold til det samlede billede.
- Vi håber, at vi næste gang vil være i stand til at tage mere betydningsfulde skridt fremad, siger han i udtalelser sendt på russisk tv.
Der venter angiveligt snart flere forhandlinger. Det melder begge parter.
Den russiske forhandler Leonid Slutskij udtaler:
- Den næste, fjerde runde vil finde sted i Hviderusland i den meget, meget nære fremtid, siger han på russisk stats-tv.
- Jeg kan ikke fortælle om en præcis dato endnu. Den vil måske blive besluttet i morgen.
De to første forhandlingsrunder førte ligesom denne heller ikke umiddelbart til markante forbedringer af situationen.
Dog blev der i anden runde lavet en aftale om humanitære korridorer. Men evakueringsvejene har været genstand for store uenigheder mellem parterne i løbet af weekenden.
Annonce
Ukraine har beskyldt Rusland for at fortsætte bombardementer på trods af en aftale om våbenhvile omkring korridorerne. Imens har Rusland beskyldt ukrainske "nationalister" for at være i vejen.
Det var 24. februar, at Rusland begyndte en invasion af Ukraine.
Den ukrainske forhandler Mykhajlo Podoljak ses her sidste uge. Foto: Belta/ReutersBelta/Reuters
The third round of negotiations has ended. There are small positive subductions in improving the logistics of humanitarian corridors... Intensive consultations have continued on the basic political block of the regulations, along with a ceasefire and security guarantees. pic.twitter.com/s4kEwTNRhI
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde