Politiet i Hviderusland har anholdt to mistænkte i forbindelse med efterforskningen af et bombeanslag i metroen i Minsk, hvor 12 mennesker blev dræbt - deriblandt en mand, som øjensynligt placerede sprængstofferne på stationen, oplyser statsanklagemyndigheden.
- Vi er i gang med de første undersøgelser omkring de mistænkte sammen med deres advokater, siger vicestatsanklager Andrej Shved, som siger, at de "første tilståelser er blevet fremsat".
- Med en hel del sandsynlighed kan vi antage, at den ene af de anholdte er hovedmanden bag angrebet, siger han.
Den hviderussiske præsident, Aleksander Lukasjenko, har tidligere antydet, at udenlandske kræfter mistænkes for at stå bag terroraktionen, der skete mandag.
- Jeg udelukker ikke, at denne eksplosion var en "gave" fra udlandet, men vi må også lede herhjemme, sagde Lukasjenko tidligere på ugen.
Bomben eksploderede midt i myldretiden på en underjordisk metrostation kun 100 meter fra præsidentpaladset. Op mod 200 blev såret, heraf 22 alvorligt.
Angrebet skete på et tidspunkt, hvor Hviderusland oplever tiltagende politiske spændinger i kølvandet på Lukasjenkos kontroversielle genvalg i december.
Samtidig befinder landet sig i en dyb økonomisk krise, og utilfredsheden i befolkningen har udløst massive protester.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde