Det oplyser søsteren til den henrettede Vladislav Kovaljov.
Hun siger, at familien er blevet orienteret af den hviderussiske myndigheder om, at Kovaljov er blevet skudt.
Hviderusland er det eneste land i Europa, som stadig anvender dødsstraf.
Kovaljov erklærede sig under retssagen uskyldig, selv om han under afhøringer havde tilstået. Han forklarede, at han var blevet presset til at tilstå.
EU har været meget kritisk over for retssagen.
- Vi vil ikke stoppe. Vi vil have Vladislav rehabiliteret. Gud forbyde at dette skulle ske igen, at de skyder en uskyldig person, siger søsteren, Tatjana Kovaljova.
Bomben eksploderede i Minsk i april sidste år. Den var rettet mod byens mest travle undergrundsstation. Forbrydelsen har været indhyllet i mystik, for de to dømte fabriksarbejdere havde tilsyneladende ikke noget motiv.
Hvideruslands enerådige leder de sidste 18 år, Aleksander Lukasjenko, afviste onsdag at benåde de to dødsdømte mænd.
Der er ingen oplysninger om den anden dømte, Dmitrij Konovalov skæbne.
EU's udenrigspolitiske chef, Catherine Ashton, appellerede fredag til Hviderusland om ikke at henrette de to mænd.
EU har været stærkt kritiske over for forløbet og beskylder Hviderusland for at have frataget de to mænd retten til at forsvare sig selv.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde