Hviderusland har betalt Rusland 187 millioner dollar for leveret gas, men samtidig skal Rusland betale 260 millioner dollar i transitafgift for gassen senest torsdag. Ellers bliver der lukket for hanerne til Europa.
Det siger Hvideruslands vicepremierminister, Vladimir Semasjko.
- Jeg forlanger, at Gazprom betaler 260 millioner dollar (1,6 milliarder kroner) til Beltransgaz senest kl. 10.00 i morgen, siger han.
Gazprom er det store halvoffentlige gasselskab i Rusland, mens Beltransgaz i Hviderusland administrerer rørledningerne til Europa.
Rusland har siden i mandags reduceret gasleverancerne til Hviderusland betydeligt som følge af uenighed om afregningsprisen for gas.
Litauen og den russiske enklave Kaliningrad oplyser, at leverancerne onsdag var 40 procent under det daglige niveau.
En hviderussisk blokade af den russiske gas vil uvægerligt ramme flere europæiske lande.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet