Hviderussisk oppositionsleder: Generalstrejke er i gang
Studerende på universitetet i Hvideruslands hovedstad, Minks, deltager mandag morgen i en generalstrejke på opfordring af oppositionsleder Svetlana Tikhanovskaja. Foto: Stringer/Ritzau Scanpix
Stringer/Ritzau Scanpix
Efter at præsident har afvist at gå af, har Hvideruslands opposition indledt strejke. Tilslutningen er ukendt.
Støtter af oppositionen i Hviderusland har mandag morgen indledt en varslet generalstrejke, efter at præsident Aleksandr Lukasjenko har afvist at gå af.
Det siger den hviderussiske oppositionsleder, Svetlana Tikhanovskaja, ifølge nyhedsbureauet AFP.
Oppositionen havde givet den hviderussiske præsident det ultimatum, at han skulle trække sig inden midnat natten til mandag - ellers ville en omfattende generalstrejke lamme landet.
Ifølge en AFP-journalist i hovedstaden Minsk ligger gaderne mandag morgen øde, men store butikker og apoteker er holder fortsat åbent.
Det er ifølge Reuters uklart, hvor stor tilslutningen til strejken er.
I løbet af de seneste uger har der kortvarigt været strejke på store statsejede fabrikker, men de er ikke blevet opretholdt.
- I dag begynder folkets strejke, siger Tikhanovskaja ifølge AFP.
- Ansatte på statsfabrikker og -virksomheder, ansatte i transport og i miner, lærere og studerende er gået i strejke her til morgen.
Hun opfordrer samtidig ansatte i private virksomheder, præster og atleter til at tilslutte sig strejken.
Den 38-årige oppositionsleder, der er i eksil i Litauen, giver ikke et tal for, hvor mange personer der har tilsluttet sig strejken.
Der har været voldsomme protester i Hviderusland, siden Lukasjenko vandt præsidentvalget i august.
Præsidenten er blevet beskyldt af oppositionen for at have svindlet med valgresultatet, og EU vil ikke anerkende ham som Hvideruslands leder.
Søndag gik over 100.000 mennesker på gaden for at kræve Lukasjenkos afgang.
Demonstrationen endte i voldsomme sammenstød med politiet.
523 demonstranter blev anholdt i forbindelse med søndagens demonstration. Det oplyser Hvideruslands indenrigsministerium ifølge Reuters.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned