Hyde Park kapper lyden på Springsteen
Rockikonet Bruce Springsteen gav den gas lørdag aften i Londons Hyde Park, men netop som han havde sunget et par numre med den gamle beatle Paul Mc-Cartney, kappede arrangørerne lyden.
Det var til stor forundring for de 65.000 tilskuere.
Springsteen var tæt på at have spillet i tre timer, som han gjorde ved Roskilde Festivalen sidste weekend.
Men "Born in the USA", "Because the Night" og andre af de store numre fra den amerikanske rockstjerne havde lydt en halv time over den grænse, som arrangørerne og Londons myndigheder havde sat for musikken.
Nu blev der hverken tid til at takke McCartney eller de mange tilhørere, og Springsteen og hans E Street Band og den 70-årige ex-beatle forlod i stilhed scenen.
McCartney var kaldt på scenen for at synge "I Saw Her Standing There" og "Twist and Shout".
Guitaristen Steve Van Zandt var ikke i godt lune, da han senere kommenterede lydafbrydelsen på Twitter.
- Helt ærligt, hvornår blev England en politistat?
- Det ødelagde ikke en stor aften, men når jeg jammer med McCartney, så forstyr mig ikke, skriver han.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker