I behandler os som hunde råber topanklaget for Paris-terror
En tegning fra retten i Paris onsdag af den topanklagede Salah Abdeslam i massakren på 130 personer i den franske hovedstad i 2015. Jeg er soldat for Islamisk Stat, sagde den 31-årige på førstedagen af retssagen, der ventes at vare ni måneder. Han er en af 20 anklagede i terrorforbrydelsen.
Foto: Alain Jocard/Ritzau ScanpixAlain Jocard/Ritzau Scanpix
Politiet i højeste alarmberedskab ved begyndelsen på retsopgør om islamistisk massakre på 130 i Paris i 2015.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Den eneste overlevende fra den jihad-celle, som massakrerede 130 borgere i Paris i november 2015, har ved starten af retssagen onsdag beklaget sig over, at han og de øvrige anklagede for forbrydelsen "behandles som hunde".
Salah Abdeslam råbte det fra sin anklagebænk, fire timer efter at den omfattende retssag gik i gang.
Videre sagde fransk-marokkaneren højt, at han "aldrig har beklaget sig".
- For vi vil genopstå efter døden.
20 mennesker sidder på anklagebænken i retssagen. Den ventes at strække sig over ni måneder. Der er tale om det værste terrorangreb i Frankrig siden Anden Verdenskrig.
Annonce
31-årige Abdeslam kom fra bydelen Molenbeek i den belgiske hovedstad, Bruxelles. Han bar et bombebælte den fatale dag i Paris - 13. november 2015. Men han nåede aldrig at detonere bomben.
Han har været isolationsfængslet det meste af tiden siden april 2016
- Jeg er soldat for Islamisk Stat, sagde han ved sagens begyndelse.
Et stort antal politifolk var samlet i og omkring retsbygningen Palais de Justice. Her finder retssagen sted i en specielt bygget retssal.
Gader og stræder omkring domstolen var afspærrede for både biler og fodgængere.
Den franske indenrigsminister, Gérald Darmanin, sagde, at sikkerhedsopbuddet er massivt. Han mindede om, at der er fare for nye angreb - "navnligt på et tidspunkt, hvor der indledes en retssag om angreb".
- Jeg opfordrer alle til at være på vagt, sagde Darmanin til radiostationen France Inter.
Bevæbnede mænd med selvmordsveste angreb seks barer og restauranter, spillestedet Bataclan og det nationale fodboldstadion og efterlod dybe spor i franskmændene.
- Den nat blev vi alle kastet ud i rædsel og hæslighed, siger Jean-Pierre Albertini, hvis 39-årige søn, Stephane, blev dræbt på Bataclan.
I løbet af den ni måneder lange retssag deltager flere end 1800 sagsøgere og 300 advokater.
Annonce
Den franske justitsminister, Eric Dupond-Moretti, har tidligere beskrevet retssagen som "et hidtil uset retligt maraton".
Den militante bevægelse Islamisk Stat (IS) tog skylden for angrebet. Det menes at være planlagt i Syrien.
Et stort presseopbud er på plads i specielt bygget retssal i Paris ved begyndelsen på historisk stor retssag, hvor 20 mænd er anklaget for at have spillet en rolle i et jihadist-angreb den 13. november 2015. Angrebet er det mest dødelige angreb i Frankrigs historie i fredstid og kostede 130 mennesker livet. Hundredvis af andre blev såret. Foto: Gonzalo Fuentes/ReutersGonzalo Fuentes/Reuters
Seneste artikler
Traktor brød pludselig i brand
Akut arbejde standser togtrafik
Eftersøgning indstillet: Maibritt stadig savnet
Erhvervsformand: Hvorfor lukker de ikke en tysk sukkerfabrik?
Trist, træls og drønærgreligt: - Det hvide guld smuldrer mellem hænderne på os
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Politiet efterlyser fortsat kvinde fra Sakskøbing
Varer til december: Bygger lyskryds ved trafikeret landevej
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole