I en ødelagt kirke prøver præsterne at overdøve krigens larm i Ukraine
Ortodokse præster holder gudstjeneste i en kirkekælder, mens krigen raser ovenpå omkring byen Lysytsjansk i det østlige Ukraine. Foto: Aris Messinis/Ritzau Scanpix
I kælderen til en ødelagt kirke i Ukraine sidder en hårdt presset menighed og holder gudstjeneste, mens russere og ukrainere skyder løs på hinanden over dem.
Ritzau RitzauFrank Jørgensen/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
De tunge drøn fra artilleriet får det til at runge i kælderen under en ødelagt kirke i Lysytsjansk.
Byen ligger tæt på frontlinjen i det østlige Ukraine.
Det er Ukraines artilleri, der kan høres. Stillingerne fra hæren er ikke mange meter fra kirken oppe på Jordens overflade.
Imens forsøger lokale præster at holde en gudstjeneste i kirkekælderen for lokale, der ikke er er flygtet eller evakueret fra industribyen.
Det varer ikke længe, før der høres granatnedslag. Det er russerne, der svarer igen.
Annonce
I tre måneder har der været artilleridueller i Lysytsjansk og nabobyen Severodonetsk. Ruslands hær prøver ifølge ukrainerne at nedkæmpe modstanden, så hæren kan erobre byerne.
Men det er ikke sket endnu.
Byerne ligger langt mod øst. Indbyggerne er overvejende russisktalende, og lige denne her kirke er tilknyttet Ruslands ortodokse kirke, selv om Ukraine også har en ortodoks kirke.
De to kirker var tidligere samlet under den russiske, men Ukraines kirke har revet sig løs.
Dog ikke kirken i Lysytsjansk.
Det er en kompleks situation.
- Jeg er russer. Men jeg er født i Ukraine, og jeg ønsker landet det godt. Så jeg kan faktisk slet ikke lide noget af det her, siger pastor Sergej.
Kirketårnet blev ødelagt i krigens første uger, og det har tvunget præsten og hans kolleger ned i kælderen for at holde deres gudstjenester med bønner, alterlys og sang.
Kirkegængerne denne dag er en halv snes kulminearbejdere og landmænd.
Frontlinjen ved Lysytsjansk. En camoufleret ukrainsk kampvogn i en skov, hvorfra besætningen holder øje med russerne. Foto: Aris Messinis/Ritzau Scanpix
Som resten af byen har kirken ikke noget strøm. Eller rindende vand.
Annonce
- Soldaterne oprettede en base her i krigens begyndelse og begyndte at skyde. Det kan jeg ikke tolerere. Men jeg kan heller ikke fordømme det, siger præsten.
Ruslands angreb har ført krigen ind i ukrainske byer. Det har skabt moralske dilemmaer for ukrainske soldater og deres officerer.
De siger, at for at forsvare byerne har de været nødt til at opstille artilleri- og raketstillinger nær beboelsesområder.
De områder bliver ramt hårdt, når russerne besvarer artilleribeskydningen. Almindelige menneskers huse og lejligheder bliver skudt til murbrokker.
- Man skal ikke skyde, når man befinder sig ved siden af en kirke. Det er forfærdeligt, siger den lokale mekaniker Mytjajlo Palij i en pause i gudstjenesten.
Han har også kritik over for lederen af den russiske kirke, patriarken Kirill, der formelt er overhoved for den nødtørftige kirke i kælderen i Lysytsjansk.
Broen her var en forbindelse mellem de to byer Lysytsjansk og Severodonetsk i Donbas-regionen i det østlige Ukraine. Det er ikke klart, hvem der har sprængt den. Ødelæggelsen af broen gør det svært for russere at rykke frem mod Lysytsjansk, men den gør det svært for de ukrainske soldater at komme ud af Severodonetsk. Foto: Aris Messinis/Ritzau Scanpix
Mekanikeren kritiserer patriarken for at have velsignet russiske officerer.
- Patriarken bør bede for alle. Ikke blot den ene side, siger han.
Den pensionerede kulminearbejder Sergej Davydtjenko siger, at krigen er en stor skamplet for både Rusland og Ukraine.
- Vi burde skamme os foran hele verden. Gud kommer før alt, også krig.
Annonce
Kirken blev oprettet, på et tidspunkt hvor området hørte under det russiske imperium tilbage i 1880'erne.
Og det er en del af den virkelighed, der også er med til at gøre konflikten kompliceret.
Ukrainske soldater på stedet erkender åbent, at de kæmper med at vinde de lokale indbyggeres tillid i et område, der ellers ligger i Ukraine.
Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker