Det er ikke i alle dele af verden, at slaveri er noget fra en fjern fortid.
I Mauritanien i Afrika lever mennesker stadig som slaver i dele af landet.
Det siger Gulnara Shahinian, der er FN's særlige udsending om slaveri. Hun er i Mauritanien og har undersøgt forholdene.
- Der er tilfælde af alvorligt slaveri i Mauritanien. Mennesker udsættes for forskellige og meget alvorlige former for slaveri i nogle landdistrikter og i byer, siger hun tirsdag.
- Slaveri er en forbrydelse, uanset om den praktiseres imod en gruppe eller enkeltpersoner.
Mauritanien ophævede ellers formelt slaveri i 1981, men det eksisterer altså stadig i nogle områder.
Shahinian har set på forholdene i de seneste to uger og har talt med såvel regeringsembedsmænd som private organisationer om situationen, ligesom hun har mødt ofre for slaveri.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker