I tredje runde blev Wulff tysk præsident

CDU-politikeren Christian Wulff er ved en tredje valgrunde i Berlin onsdag aften valgt som Tysklands ny forbundspræsident.

Forbundsdagspræsident Norbert Lammert meddelte forbundsforsamlingen, at den tidligere ministerpræsident i delstaten Niedersachsen havde vundet med 625 stemmer.

121 valgte ikke at stemme i tredje omgang.

Hans modstander, der stillede op for SPD og De Grønne, den tidligere borgerretsforkæmper fra DDR, Joachim Gauck, fik 494 stemmer.

Inden det endelige resultat var det i to valgrunder ikke lykkedes Wulff som kandidat for forbundskansler Angela Merkels regeringskoalition at blive valgt med absolut flertal.

/ritzau/dpa

Tredje gang lykkedes det for forbundskansler Angela Merkels kandidat, Christian Wulff, med 625 stemmer at blive valgt som Tysklands ny præsident.

Offentliggjort Sidst opdateret