I Ukraine gør en russisk kirurg bod for sit hjemlands krig

Allerede længe inden de russiske kampvogne kom buldrende ind i Ukraine for snart to år siden, var kirurgen Andrej Volna begyndt at miste troen på sit fædreland.

Desillusioneret og presset af det russiske styre under ledelse af præsident Vladimir Putin besluttede han sig kort efter invasionen til at flygte sammen med sin kone og sine tre børn.

I en kø af biler ved grænsen til Estland efterlod den 61-årige kirurg et behageligt liv i Moskva og kørte ud af sit hjemland for måske sidste gang med en ny mission.

Andrej Volna var fast besluttet på at bruge sine medicinske færdigheder på at hjælpe ukrainere.

I dag befinder han sig på et militærhospital i Ukraines hovedstad Kyiv, hvor han iført blå hospitalsdragt og med sit kirurgiske værktøj i hænderne behandler krigens ofre.

- Det er frem for alt et moralsk og etisk valg. Vi ønsker så meget som muligt at gøre vores del for at få Ukraine til at vinde hurtigere, siger kirurgen til AFP.

- Og vi vil først holde op med at leve i denne krig, når krigen slutter på Ukraines præmisser, fastslår han.

Andrej Volnas tanker og handlinger er på mange måder et sindbillede på flere russeres holdning til krigen.

Efter Putins invasion af Ukraine i februar 2022 har hundredtusindvis af russere forladt deres hjemland til fordel for en ny tilværelse.

De er rejst til blandt andet Kasakhstan, Georgien, Armenien, Tyrkiet eller lande i EU. Det er blevet kaldt den største udvandring siden Sovjetunionens sammenbrud.

Skønnene varierer meget, men magasinet Forbes har citeret kilder fra russiske myndigheder for at sige, at mellem 600.000 og op mod en million mennesker har forladt Rusland i løbet af krigens første to år.

Ifølge BBC har det russiske indenrigsministerium oplyst, at 40 procent flere søgte om udenlandske pas i 2022 sammenlignet med året før.

Nogle er flygtet som en politisk modstand og risikerer repressalier, hvis de vender tilbage til Rusland.

Andre er flygtet af ren og skær frygt for at blive sendt til frontlinjen, når Putin varsler mobilisering af flere soldater fra reserven til krigen i Ukraine.

Den russiske præsidents officielle talsmand, Dmitrij Peskov, har tidligere afvist, at russerne rejser for at undgå at blive sendt i kamp.

De russiske myndigheder har forsøgt at nedtone konsekvenserne ved udvandringen. Men de begynder så småt at afspejle sig i det enorme land.

Tilbage på militærhospitalet i Kyiv reflekterer kirurgen Andrej Volna over sin tid, efter at han sagde farvel til sit hjemland.

- Siden min første nat i Kyiv har jeg forstået, hvad krigen er. Det viste russerne mig, siger han til AFP.

Andrej Volna ankom først til den ukrainske hovedstad i september sidste år efter at have opholdt sig i Estland.

Få timer efter, han havde krydset grænsen til Ukraine, var han vidne til et militært begravelsesoptog.

Han græder, når han fortæller, at det var her, han indså, at hans land "dræbte den unge fyr", der blev begravet.

Selv om krigen blev det springende punkt for, at Andrej Volna forlod sit hjemland, begyndte hans modstand mod ledelsen i Rusland længe før krigen.

Han fortæller, at han blev presset til at forlade et job på en klinik i 2016, fordi han havde udtalt sig offentligt mod Ruslands annektering af den ukrainske halvø Krim to år tidligere.

Nu behandler han hovedsageligt soldater med brud som følge af eksplosioner.

Det minder om hans tidligere karriere i den sibiriske region Kemerovo, hvor mange af hans patienter var minearbejdere, der var såret af gaseksplosioner under jorden.

Andrej Volna funderer over, om det er en del af en højere magts plan, at han er endt i Ukraine.

- Jeg ved det ikke, lyder hans svar.

/ritzau/AFP