Spaniens største flyselskab Iberia og det irske lavprisselskab Ryanair aflyser alle flyvninger til og fra Spanien frem til søndag morgen klokken 06.00.
Det sker, efter at spanske flyveledere i en strejkelignende aktion har meldt sig syge og lammet al flytrafik i Spanien.
Begge selskaber skriver på deres hjemmeside, at de løbende vil opdatere situationen.
Den spanske regering sidder i krisemøde lørdag formiddag. Her diskuterer ministrene, om der skal indføres undtagelsestilstand for derved at kunne retsforfølge de aktionerede flyveledere.
Aktionen begyndte klokken 17.00 fredag, hvor flyveledere begyndte at melde sig syge. Kort efter beordrede den spanske premierminister, Jose Luis Rodriguez Zapatero, det spanske militær til at overtage flyveledernes arbejde.
Flyvninger i det spanske luftrum er dog stadig lammet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde