Kenyas tidligere undervisningsminister William Ruto er ankommet til Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag for at deltage i høringer, der kan munde ud i, at han skal retsforfølges for at have stået bag den politiske vold i Kenya i kølvandet på valget i Kenya i 2007.
Ruto, der var undervisningsminister med ansvar for de højere uddannelser, ankom til ICC i en sort luksusbil ledsaget af livvagter.
Ruto samt den tidligere industriminister Henry Kosgey og radiodirektør Joshua arap Sang er alle sigtet for forbrydelser mod menneskeheden i forbindelse med de blodige uroligheder, der fandt sted i kølvandet på valget i Kenya i december 2007.
Ved høringerne i ICC vil anklagerne forsøge at overbevise dommerne om, at de har beviser nok mod de tre mænd til, at de kan retsforfølges. Høringerne ventes at vare til den 12. september.
Kenya blev kastet ud i blodig vold efter valget den 27. december 2007, efter at oppositionslederen Raila Odinga, der i dag er Kenyas premierminister, beskyldte præsident Mwai Kibaki for at have svindlet ved valget.
Anklagerne siger, at 1200 mennesker blev dræbt og over 300.000 andre blev fordrevet ved urolighederne, der var de værste i det østafrikanske land siden uafhængigheden i 1963.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde