Der er ikke flere savnede efter massakren på Utøya og bomben i regeringskvarteret i Oslo fredag i sidste uge.
Det oplyser norsk politi, som i dag klokken 18 formentlig vil offentliggøre samtlige navne på de dræbte efter terrorangrebet.
Alle dræbte er nu identificeret, og politiet har været i kontakt med de pårørende for at få deres tilladelse til at offentliggøre navnene, skriver det norske nyhedsbureau NTB.
- Der er overensstemmelse mellem antallet af døde og savnede. Navnene vil blive offentliggjort klokken 18, så snart vi har fået fat i alle pårørende, siger stabschef Johan Fredriksen fra Oslo politidistrikt på en pressekonference.
Den 32-årige gerningsmand, Anders Behring Breivik, blev fredag morgen atter kørt til afhøring i politibygningen i det centrale Oslo.
Politiadvokat Pål-Fredrik Hjort Kraby forklarer under pressekonferencen, at fredagens afhøring først og fremmest er en gennemgang af lørdagens syv timer lange forhør, der fylder 50 sider.
- Ved forrige forhør lod vi ham selv beskrive og forklare. Nu gennemgår vi det forrige forhør. Det vil tage lang tid. Vi skal konfrontere ham med ting i det forhør, siger politiadvokaten ifølge NRK.no.
Breivik beskrives som rolig og villig til at fortælle om, hvad han har gjort.
Politiadvokat Hjort Kraby tilføjer under pressekonferencen, at politiet af hensyn til efterforskningen ikke ønsker at svare på spørgsmål, der handler om detaljerne omkring Breiviks adfærd i timerne op til terrorangrebene.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker