Med stemmerne 32 for og 25 imod har senatet i den amerikanske stat Illinois besluttet at afskaffe dødsstraffen. Nu mangler kun den demokratiske guvernør Pat Quinns underskrift, før et forbud kan træde i kraft.
Illinois har ikke henrettet nogen i mere end 10 år, efter at den tidligere guvernør George Ryan suspenderede straffen i 2000. Det skete efter en serie afsløringer af, at uskyldige mennesker var sendt på dødsgangen.
- Vi har haft 20 uskyldige mennesker siddende på dødsgangen. Det er på tide at gå videre end suspensionen og gøre det rette, siger Jeremy Schroeder, der er leder af Illinois sammenslutning mod dødsstraf.
15 stater af USAs stater og District of Columbia, der huser hovedstaden Washington, har ikke dødsstraf. Senest blev den afskaffet i New Mexico i 2009. Desuden arbejdes der i Colorado og Kansas på at afskaffe dødsstraffen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned