En kendt australsk født muslimsk præst opfordrer til, at den muslimkritiske hollandske politiker Geert Wilders skal halshugges. Det skriver De Telegraf, der er Hollands største avis.
Wilders Frihedsparti gik stærkt frem ved parlamentsvalget den 9. juni og er i forhandlinger om at indgå i en kommende regering. Meningsmålinger viser, at partiet vil vinde et nyvalg.
Geert Wilders siger, at han først hørte om truslen, da han læste dagens avis, og han vil nu bede om en forklaring af de hollandske myndigheder, som konstant overvåger ham.
- Jeg vil spørge om, hvorfor jeg ikke er blevet orienteret om truslerne af sikkerhedsfolkene, siger Wilders, der tager oplysningerne "meget alvorligt".
De Telegraf har sine oplysninger fra en radiotale, som den australske præst, Feiz Muhammad, har holdt for nylig.
I talen omtaler Feiz Muhammad Wilders som "denne satan, denne djævel, denne politiker fra Holland".
Han siger videre, at alle, der omtaler islam på samme måde som Wilders, bør henrettes ved at blive halshugget.
De Telegraf skriver ikke, hvornår talen er holdt eller hvor. Men avisen skriver, at den er i besiddelse af en kopi af radiotalen, og at Hollands efterretningstjeneste også har en kopi.
Geert Wilders er ved en domstol i Holland anklaget for at opfordre til had og diskriminering mod muslimer.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde