Enken efter Filippinernes mangeårige diktator Ferdinand Marcos ser ud til at være på vej mod et politisk comeback i sit hjemland.
Foreløbige resultater fra det filippinske valg viser, at den 80-årige Imelda Marcos ventes at kunne indtage en plads i Repræsentanternes Hus.
Også to af hendes børn ser ud til at blive valgt. Den 52-årige Ferdinand Marcos junior får en af de 24 pladser i landets senat, og datteren Imee på 56 år bliver guvernør i Ilocos Norte-provinsen, hvor familien kommer fra.
En talsmand for familien siger, at den officielle meddelelse om deres valgsejr ventes at komme inden for få timer.
- Vi venter kun på at høre fra valgkommissionen, siger talsmanden.
Foreløbig er 80 procent af stemmerne fra mandagens valg talt op.
Marcos-familien flygtede til den amerikanske delstat Hawaii i 1986, efter Ferdinand Marcos var blevet væltet ved en ublodig folkelig revolte. Han blev efterfulgt på præsidentposten af oppositionsleder Corazon Aquino, hvis søn Benigno nu ser ud til at have vundet præsidentvalget.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde