Den Internationale Valutafond, IMF, råder europæiske politiske ledere til at fortsætte de mange økonomiske hjælpepakker for at vende krisen til fremgang. Det fremgår at en ny prognose.
De 16 lande i eurozonen kan vente at komme ud af den indeværende økonomiske recession i årets to sidste kvartaler og få en mindre vækst i 2010, forudser IMF. Men IMF advarer om, at fortsat små kreditter og vanskeligheder i finanssektoren kombineret med høj arbejdsløshed kan svække den positive udvikling.
IMF advarer samtidig om, at de mange støtteordninger fører til store underskud på de enkelte landes statsbudgetter. Derfor skal politikerne være meget påpasselige og finde "afbalancerede" strategier for at afvikle støtteordninger for ikke at gøre erhvervslivet afhængige af støtten.
IMF ser med pessimisme på især to lande, Spanien og Storbritannien. Økonomien i begge lande vil skrumpe både i år og sandsynligvis også næste år.
IMF er også meget pessimistisk med hensyn til arbejdsløsheden. Den ventes at stige både i 2010 og 2011 i eurolandene. I 2011 venter IMF, at hele 12 procent af arbejdsstyrke vil være uden arbejde.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker