Der er stadig "svage lommer" i det globale banksystem, som hurtigt skal udbedres, siger Mario Draghi, chef for Det Finansielle Stabiliseringsråd.
Udtalelsen kom i forbindelse med det årlige forårsmøde for IMF, Den Internationale Valutafond, og Verdensbanken i Washington.
- Det fortløbende program for finansielle reformer styrker det globale finanssystems modstandskraft, siger Mario Draghi og fortsætter:
- Imidlertid er der lommer af svaghed i banksystemet, der hurtigt skal udbedes for at undgå risici forbundet med bankvirksomhed.
Mario Draghi, der er guvernør for Italiens centralbank, vurderer, at der er behov for et fortsat "stort pres" for at gå videre med at reparere og styrke det internationale banksystem, der har været i store vanskeligheder under og efter finanskrisen i 2008 og 2009.
En fælles såkaldt "stresstest" skal anvendes til at finde svage banker og svage punker i banksystemet. I Europa skal 90 banker, der står for 65 procent af al bankvirksomhed, gennemgå udvidede stresstest.
Det Finansielle Stabiliseringsråd blev nedsat efter finanskrisen i 2008.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker