Men det betyder ikke, at krisen er forbi:
- Nok er den globale økonomi i bedring, men der er ikke meget råderum, og der er ikke plads til politiske fejltagelser, siger chef for IMF, Christine Lagarde.
Lagarde tilføjer, at politiske tiltag som følge af den globale finanskrise nu ser ud til at virke, og at økonomiske indikatorer fra USA vækker optimisme. Hun peger også på, at Europa har taget vigtige skridt i retningen af at få løst problemerne i Grækenland.
- På grund af kollektive indsatser er verdensøkonomien trådt tilbage fra afgrunden, og vi har grund til at være mere optimistiske. Men optimismen må ikke lulle os ind i en falsk følelse af sikkerhed.
- Der er stadig væsentlige økonomiske og finansielle sårbarheder, som vi må konfrontere, lyder det fra Lagarde.
IMF-lederen peger på, at skrøbelige finansielle systemer, der er belastet af både offentlig og privat gæld, er den første af tre store risici.
- For det andet er den stigende pris på olie ved at blive en trussel mod den globale vækst. Og for det tredje er der en voksende risiko for, at aktiviteterne i de nye vækstøkonomier vil bremse op på mellemlangt sigt, siger hun.
Samtidig mener Lagarde, at der skal tages hånd om arbejdsløsheden blandt unge, og alle lande må fortsætte de tiltag, der er sat i værk for at stabilisere den globale økonomi, hvis fremskridtet skal virke på den lange bane.
Det er vigtigt, at alle verdens store økonomier har samme mål for øje:
- Vi er alle forbundet, og vi er alle påvirket af hinandens politiske tiltag, lyder det fra Lagarde.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde