IMF skruer op for den globale vækstoptimisme
Morgenmyldretid i Beijing. Kinas økonomi er en af dem, der er på vej op i fart igen med tegn på en årlig vækst på 6,9 procent i de første tre måneder af i år. Foto: /ritzau/AP/Andy Wong
/ritzau/AP/Andy Wong
Udsigten til vækst er mere positiv end længe, men ventes alligevel at blive lavere end i årene inden krisen.
Der er optimisme at spore i den vækstprognose, som Den Internationale Valutafond (IMF) tirsdag har offentliggjort.
Særligt forventningerne til den europæiske vækst er øget, både i hele EU og i Storbritannien, der netop har taget hul på den lange proces med at forlade EU.
Væksten i euroområdet ventes at blive på 1,7 procent i år og 1,6 procent næste år.
Også den økonomiske vækst i Japan og Kina ventes også at blive højere end tidligere vurderet.
Samlet set ventes den globale vækst i år at blive 3,5 procent. Det er en opjustering i forhold til en prognose fra januar, der spåede 3,4 procent vækst.
Sidste år var væksten på 3,1 procent og i 2018 ventes den at blive 3,6 procent, viser IMF's beregninger.
Dansk Erhverv deler også IMF's forsigtige globale optimisme. I en ny prognose forventer Dansk Erhverv en vækst på 1,7 procent i Danmark i år. Det er noget højere end væksten på 1,3 procent sidste år.
- Selv om vækstudsigterne er mere positive end længe, så er det dog værd at bemærke, at den globale vækst også over de kommende år ventes at blive betydeligt lavere end i årene inden krisen, skriver cheføkonom Steen Bocian fra Dansk Erhverv i en kommentar.
Det er især øget produktion og handel i Europa, Kina og Japan, der trækker den økonomiske vækst fremad.
Samtidig advarer IMF mod den protektionisme, der breder sig i den vestlige verden, og som kan munde ud i en handelskrig.
Hvis det sker, kan det føre til øgede priser for forbrugerne, bremse produktiviteten og føre til en dårligere realløn.
Den vurdering deles af Dansk Industri.
- Verdensøkonomien er på vej frem, men øget protektionisme, politisk usikkerhed og en strammere pengepolitik kan bringe opsvinget ud af kurs, mener chefanalytiker Allan Sørensen, Dansk Industri.
- Verdenshandlen viser tegn på bedring, men det er vigtigt, at lande ikke lukker af for omverden. Det vil svække verdenshandlen og den økonomiske udvikling, siger Allan Sørensen.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde