Verdensøkonomien er ved at komme sig efter 18 måneders alvorlig krise og nedtur. Det vurderer chefen for Den Internationale Valutafond, IMF, Olivier Blanchard, i en ny analyse.
En afgørende forudsætning for, at genrejsningen fortsætter, er dog, at USA fokuserer mere på eksporten og øger den, og at asiatiske lande fokuserer mere på import og øger den.
- Krisen har efterladt dybe sår overalt, og det påvirker både udbud og efterspørgsel mange år frem i tiden, skriver han i en artikel offentliggjort tirsdag.
Han peger på, at amerikanernes forbrug, der udgør 70 procent af USA's økonomi og udgør en stor del af efterspørgslen globalt, ikke vender tilbage til samme niveau, som før krisen brød ud. Amerikanerne er blevet mere forsigtige, og de skal betale store lån tilbage, inden de igen kan forbruge i stort omfang.
Derfor er det afgørende, at både USA og de store eksportlande i Asien som Kina og Indien tilpasser sig den ny virkelighed.
Han siger, at de nye stormarkeder i asiatiske lande skal spille en større rolle. Kinas handelsoverskud må mindskes ved at kineserne køber mere. Det vil hjælpe USA med at mindske sit handelsunderskud og dermed skabe bedre balance i økonomien, vurderer Olivier Blanchard.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker