Den Internationale Valutafond (IMF) mistede onsdag sin chef i Europa, da Antonio Borges besluttede at trække sig.
Portugisiske Borges angiver personlige anliggender som årsag til, at han nu forlader den afdeling, han har stået i spidsen for i kun et år.
Hans afgang kommer på et kritisk tidspunkt for IMF's europæiske afdeling, der fører tilsyn med de enorme udbetalinger til Grækenland, Portugal og Irland.
- Antonio Borges har ført den europæiske afdeling gennem en yderst vanskelig periode for regionens eurozone-medlemmer, siger IMF's øverste chef, Christine Lagarde.
Borges erstattes fra den 17. november af den britisk-iranske IMF-veteran Reza Moghadam.
IMF oplyser ikke yderligere detaljer om Borges' tilbagetræden.
IMF er, sammen med Den Europæiske Centralbank (ECB) og EU-Kommissionen, en del af den såkaldte trojka, der gennem mange måneder har forsøgt at få bugt med gældskrisen i Europa.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde