Madhu Koda, en tidligere delstatspræsident i den indiske provins Jharkhand, er blevet anklaget for svindel til en værdi 3,2 milliarder kroner.
Tilsyneladende skulle Koda have tilranet sig penge igennem den omfattende mine- og mineralindustri, som hans ellers fattige delstat besidder.
Kodas fupnummer går på, at han som delstatspræsident og mineminister skulle have givet en masse tilladelser til minedrift og have proppet pengene i egen lomme. Først blev likviderne dog trukket gennem et indviklet netværk af dækfirmaer.
Gevinsten er efter sigende blevet brugt på at investere i hoteller og indkøbscentre i både Indien, Thailand og lang række andre lande.
- Det er stort det her. Vi efterforsker et fupnummer som har en værdi mellem 20 og 30 milliarder rupier (2,2 og 3,2 milliarder kroner), siger Ujjwal Chaudhary, der leder skatteministeriets efterforskningshold til det franske nyhedsbureau AFP.
Madhu Koda, der er uafhængigt medlem det indiske parlament, har benægtet ethvert kendskab til svindelnummeret. Han mener det hele handler om, at han er en fattig mand, der har opnået stor rigdom.
- Jeg har succes i mit liv og det kan folk ikke tolerere, siger Koda.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde