Indespærrede slap uskadt fra brand i mineskakt
En gruppe minearbejdere er tirsdag blevet reddet op af en mineskakt i Kiruna i Sverige, efter at en lastbil brød i brand omkring 1300 meter under jorden, skriver TT.
Branden blev varslet omkring klokken 8.30 tirsdag morgen.
Der var kraftig røgudvikling fra minen, og flere af de ansatte var i nogen tid spærret inde. Lastbilchaufføren forsøgte uden held at slukke branden.
Men tirsdag middag lød meldingen så, at ingen af de 16 arbejdere var kommet noget til, branden var slukket, og faren var drevet over.
Mineselskabet LKAB's talsperson Johanna Fogman fortæller, at de undervejs fik information fra egne ansatte om, at ingen var kommet til skade.
- De opholdt sig på henholdsvis 1365 og 775 meters dybde. Der var luft, hvor de var, sagde Fogman.
I alt 18 personer fik efter redningsaktionen assistance efter at have indåndet røg.
/ritzau/TT
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned