Indien er ovenud glad for, at der ikke blev sat bindende mål på klimatopmødet i København. Det tilskrives landets tætte samarbejde med Kina, Brasilien og Sydafrika.
Miljøminister Jairam Ramesh siger i en afrapportering til det indiske parlament, at Indien er "sluppet ret godt fra København".
En af de ting, det lykkedes at forpurre, var bindende mål for den globale udledning af klimagasser, som Indien hele tiden har været imod.
- Vi kan være tilfreds med, at vi var i stand til at få vores vilje på dette spørgsmål, siger han.
København-erklæringen, som blev resultatet af klimatopmødet, er ifølge kritikerne uambitiøs og uden bindende mål. Det blev kun et løfte om ikke at lade temperaturen i verden stige med mere end to grader.
Ramesh fortæller, at Indien, Kina, Sydafrika og Brasilien optrådte som en blok under forhandlingerne i København, og dermed var i stand til at modstå de rige landes pres.
Han fremhæver især, at Indien og Kina "arbejdede meget, meget tæt sammen".
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde