Indien gik i sort: 300 millioner uden strøm
En kolossal strømafbrydelse har mandag skabt kaos i den indiske megaby Delhi og samtidigt efterladt det meste af den nordlige del af landet uden elektricitet.
Strømforsyningen bristede i et sådant omfang, at det gik ud over cirka 300 millioner mennesker - hvilket gør det til et af de værste strømsvigt, som har ramt Indien i mere end et årti.
Elektriciteten i Delhi og syv delstater forsvandt i de tidlige morgentimer og stak blandt andet en kæmp i hjulet på trafikken - her rådede kaos på de i forvejen hektiske indfaldsveje, da de røde, gule og grønne trafiklys pludselig blev sorte.
Samtidig strandede pendlere i metroen, hvor morgentogene blev aflyst på stribe.
- Vi vil finde ud af årsagen og sørge for, at den slags ting undgås i fremtiden, siger Ram Nayak, som står i spidsen for Indiens statslige elkoncern.
I løbet af mandagen er strømmen så småt vendt tilbage til de indiske stikkontakter - blandt andet til den folkerige delstat Uttar Pradesh, som huser en større befolkning end Brasilien.
Indien - som er Asiens tredjestørste økonomi - kæmper med hyppige strømafbrydelser, som belaster samfundet og den tiltagende industrialisering af landet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde