Det indiske månefartøj Chandrayaan-1 er derude i rummet et sted, men hvor det er vides ikke. Kontakten til Jorden er væk.
Fredag klokken 22 dansk tid mistede Indiens nationale rumagentur kontakten til fartøjet, som er i kredsløb om Månen.
Videnskabsfolk og teknikere er i øjeblikket i gang med at forsøge at finde ud af, hvad der er sket.
Det er første gang, at kontakten til det ubemandede fartøj, der blev opsendt den 22. oktober sidste år, er forsvundet.
Chandrayaan-1 har skabt stolthed i Indien. Den 14. november i fjor sendte fartøjet en lille sonde på størrelse med et tv-apparat mod Månens overflade, hvor den grønne, hvide og orange sonde - det indiske flags farver - landede.
Missionen sendte Indien ind i ligaen af lande, der har været i rummet og endda ude omkring Månen, og Indien regner det for et stort øjeblik i landets historie og udvikling.
Kritikere har dog påpeget, at Indien er et land med hundrede af millioner fattige mennesker, og at Indien på denne baggrund burde have brugt sine penge på andet end at føre rumkapløb.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker