Indien har nu næstflest coronasmittede efter USA
En sundhedsarbejder i Mumbais slum, hvor et stort antan indbyggere er smittet med coronavirus. Indien har mandag overtaget Brasiliens plads som nummer to på listen over lande med flest coronasmittede. (Arkivfoto) Foto: Francis Mascarenhas/Reuters
Francis Mascarenhas/Reuters
Siden august har Indien registeret de største daglige stigninger i antallet af coronasmittede.
Indien har mandag overtaget Brasiliens plads som nummer to på listen over lande med flest coronasmittede.
Indien havde mandag morgen dansk tid registeret over 4,2 millioner smittede ifølge opgørelser fra forskningsuniversitetet Johns Hopkins i Baltimore i den amerikanske delstat Maryland.
Kun USA har flere smittede - op mod 6,23 millioner.
Brasilien, som længe har haft næstflest smittede efter USA, ligger nu på en tredjeplads med 4,1 million smittetilfælde.
Indien har registreret 71.642 coronarelaterede dødsfald, hvilket er færre end Brasilien, som har registeret 126.203 dødsfald. I USA er antallet af registrerede coronarelaterede dødsfald 188.540.
Mange eksperter siger imidlertid, at både antallet af smittede og antallet af dødsfald i Indien kan være langt højere end angivet.
Siden august har Indien, der har 1,3 milliarder indbyggere, og som har nogle af verdens tættest befolkede storbyer, registeret de største daglige stigninger i antallet af smittede. Mandag blev der registreret en stigning på over 90.000 tilfælde.
Antallet af smittede passerede lørdag fire millioner - kun 13 dage efter, at det havde passeret tre millioner.
En dyb økonomisk krise efter måneder med rejserestriktioner presser regeringen for at få gennemført risikable genåbninger af flere og flere dele af samfundet.
Metroen i hovedstaden New Delhi begyndte at genåbne mandag efter fem måneders lukning. Det samme skete i 12 af landets andre storbyer.
Der opretholdes påbud om social afstand, brug af mundbind og obligatoriske test, der skal vise om passager har feber.
I myldretiden mandag morgen var der kun få passagerer i Nae Delhis metro.
Det globale antal af coronasmittede personer passede natten til mandag dansk tid 27 millioner bekræftede tilfælde.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet