Indien melder om ny bekymrende Delta-variant
En hyrde i indiske Kashmir vaccineres mod covid-19. Nu giver en ny variant, Delta plus, panderynker i landet. Foto: Danish Ismail/Reuters
Danish Ismail/Reuters
Ny variant af covid-19, som Indien har registreret, er i familie med Delta-varianten, der udløste anden bølge.
I Indien ses nu en ny variant af covid-19. Den kaldes Delta plus og er ifølge regeringen "en bekymrende variant".
Indiske delstater rådes derfor til at øge antallet af test, rapporterer blandt andet Reuters og BBC.
I forvejen har den oprindelige Delta-variant spredt sig ud over Indiens grænser, heriblandt til Danmark.
Delta er mere smitsom end tidligere versioner af covid-19 og er på vej til at blive dominerende i verden.
Nu kommer så den nye variant - Delta plus - der er fundet 16 tilfælde af i den indiske delstat Maharashtra. Det oplyste sundhedsminister Rajesh Bhushan på et pressemøde tirsdag.
Han fortalte, at Delta plus - også kendt som AY.1 - spredes lettere, binder sig lettere til lungernes celler og muligvis er resistent over for immunbehandlinger.
Delta plus er i familie med den allerede udbrudte Delta-variant. Den blev identificeret sidste år i Indien.
Delta vurderes at have drevet den dødelige anden bølge af covid-19 frem til sommeren. Corona har kostet hundredtusinder af indere livet.
De første eksempler på Delta plus dukkede op i Indien i april. De er fundet i 22 prøver fra forskellige områder i tre delstater.
Udover Maharashtra med 16 tilfælde er det delstaterne Kerala og Madhya Pradesh. Det oplyser sundhedsministeriet i New Delhi.
Der er også opdaget tilfælde af Delta plus i ni andre lande, skriver BBC.
Det drejer sig om USA, Storbritannien, Portugal, Schweiz, Japan, Polen, Nepal, Rusland og Kina.
Den oprindelige Delta-variant, der er stærkt smitsom, har spredt sig til 80 lande.
Den amerikanske ekspert i smitsomme sygdomme Anthony Fauci, der arbejder tæt sammen med præsident Joe Bidens regering, kalder Delta-varianten den største trussel mod det arbejde, der foregår for at udrydde covid-19 i USA.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker