Indien og Kina har forbedret forhold ved fælles grænse
Indiens premierminister, Narendra Modi, har ifølge det indiske erhvervsmagasin Business Today forberedt første møder om ny fremtidig infrastruktur i en korridor fra Indien til Europa via Mellemøsten - i et modsvar til Kinas "silkevejsprojekt". Foto: Jon Gambrell/Ritzau Scanpix
Indisk erhvervsmagasin: Indiens leder har planer om stort projekt, der er et svar på Kinas silkevejsprojekt.
Kinas og Indiens militær holdt mandag et vellykket møde om grænsestridigheder mellem de to store lande
En talsmand for Kinas forsvarsministerium siger, at parterne nu er enige om at opretholde fred og stabilitet i deres fællers grænseområder, hvor Kinas "silkevejsprojekt tidligere har skabt problemer"
60
Mindst 24 soldater blev dræbt, da det kom til skudvekslinger på grænsen mellem de to store lande i sommeren 2020.
Ved et møde, der fandt sted i ved Chushul-Moldo grænseovergangen på den kinesiske side, blev parterne enige om stadig kommunikation gennem militære og diplomatiske kanaler.
De optrappede forhandlinger sker på et tidspunkt, hvor der i New Delhi er blevet taget hul på diskussioner om et indisk udspil, der er et svar på Kinas omfattende "Belt and Road-initiativ" - "den nye silkevej". Det skriver det førende indiske erhvervsmagasin Business Today.
Det foreslåede projekt fra den indiske premierminister, Narendra Modi, blev lanceret af Modi i september sidste år. Ifølge Business Today forbereder blandt andet Frankrig sig nu på de første møder med inderne om en ny fremtidig infrastruktur i en korridor fra Indien til Europa via Mellemøsten.
Der er tale om et modsvar til den kinesiske præsident, Xi Jinpings, langsigtede planer om at genoprette handelsvejen mellem Kina og Europa via kæmpemæssige investeringer i jernbaner, havne, veje og anden infrastruktur.
Det indiske projekt ved navn IMEC omfatter også jernbaner, skibe, gasrørledning og internetkabler.
Spændingerne i den vestlige Himalaya-region Ladakh, hvor det kom til væbnede kampe mellem kinesiske og indiske grænsestyrker i 2020 i mere end 4000 meters højde, var i forbindelse med Kinas "silkevejsprojekt".
Striden ved de to landes grænse i Himalaya blev udløst ved, at Indien ville bygge nye veje og landingsbaner til fly i området.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde