Testskydningen blev vist på tv, og her kunne man se raketten med en rækkevidde på mere end 5.000 kilometer blæse gennem skyer fra en ø ud for Indiens østkyst.
- Den har opfyldt missionens mål, siger direktøren for testområdet, S.P. Dash.
- Den ramte målet med meget god nøjagtighed, tilføjer han.
Den indisk-fremstillede Agni V-raket er kronen på værket i et raketprogram, der primært er udviklet med en mulig trussel fra nabolandet Kina for øje.
Kun FN's Sikkerhedsråd permanente medlemmer - Kina, Frankrig, Rusland USA og Storbritannien - sammen med Israel, menes at have ligeså langtrækkende våben.
Som en hurtigvoksende økonomisk magt er Indien opsat på at spille en større rolle på den globale scene, og landet har længe bejlet til et permanent sæde i Sikkerhedsrådet.
Samtidig har Indien i de senere år vist sig som en af verdens førende våbenimportører, da landet forsøger at opdatere et stort, men forældet militær.
- Det er en måde at signalere Indiens ankomst på den globale scene; at Indien fortjener at sidde med ved det høje bord, siger Harsh Pant, forsvarsekspert på Kings College, London. Han beskriver samtidig raketaffyringen som et "selvtillidsboost".
Testskydningen, der blev annonceret i god tid, har ikke, ligesom det var tilfældet med Nordkoreas, trukket vestlig kritik. Nordkorea forsøgte at sende en lignende raket af sted sidste uge - dog uden succes.
Indien får dog kritik fra Kina.
- Vesten vælger at se bort fra Indiens tilsidesættelse af atom- og raketprograms-traktater, skriver China's Global Times i en lederartikel offentliggjort før testaffyringen.
- Indien bør ikke overvurdere sin styrke, lød det i avisen, der er ejet af det kinesiske kommunistpartis vigtigste talerør, People's Daily.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde